Profil

Født
Start i bestyrelsen
Titel
Uddannelse

Andre hverv

Alm. Brand Foreningens Legat

Legatets formål

Alm. Brand Foreningen 1792 har oprettet Alm. Brand Foreningens Legat til efterlevelse af en del af foreningens mærkesag. 

Legatets formål er at give bestemte grupper af børn og unge bedre muligheder for at deltage i konkrete fællesskaber sammen med andre.

Alm. Brand Foreningens Legat gives ikke direkte til enkeltpersoner, men kun via bevilling til og samarbejde med en relevant organisation eller anden aktør, som er ansvarlig for at tildele og administrere de konkrete legater.

Legaterne skal understøtte foreningens mærkesag. En donation til en uddelende organisation skal så vidt muligt leve op til de samme kriterier som alle andre donationer.

Legatet giver f.eks. mulighed for at nedsætte betaling til fællesskaber for børn og unge eller tildele udstyr, som er nødvendig for, at børn og unge kan deltage i fællesskaber med andre.

Som udgangspunkt gives legatet ikke direkte til barnet eller den unge, men til den udvalgte uddelingsaktør, som derefter uddeler et legat.

Hvem kan søge?

Organisationer eller andre former for aktører, som har:

  • de nødvendige administrative og organisatoriske erfaringer med ansøgninger af denne art
  • dokumenterede erfaringer med styring af bevillinger og uddelinger
  • solidt kendskab til den relevante målgruppe
  • kommunikations- og markedsføringskompetencer til at sikre omtale af legatet hos målgruppen og generelt.

Vil I søge Alm. Brand Foreningen 1792 om støtte?

Overvejer I som organisation at ansøge om Alm. Brand Foreningens Legat,  og lever I op til ovenstående krav, så læs mere om, hvordan I søger via linket nedenfor.