Profil

Født
Start i bestyrelsen
Titel
Uddannelse

Andre hverv

Mød Alm. Brand Foreningen 1792 på Folkemødet

Hvor mange kender et barn eller en familie, der er ramt af skolefravær?

Det var det indledende spørgsmål til dagens debat Kan vi investere os ud af skolefravær? - faciliteret af Alm. Brand Foreningen 1792

Stort set alle i teltet rakte hånden op.

Omkring 110.000 elever har mere end 10 % skolefravær . Konsekvenserne mærkes ikke kun af det enkelte barn, men også af familierne, klassefællesskaberne og samfundet. En opgørelse viser, at skolefravær medfører milliardudgifter i tabt arbejdsfortjeneste alene .

"Det er et problem, der er eksploderet, og lige nu er vi bagud på viden. Derfor har vi lænet os op ad dem, der ved mest på området. Samtidig kan vi konstatere, at udgifterne til bekymrende og langvarigt skolefravær er med til at udhule det almene område," sagde Camilla Damgaard, direktør i Den Sociale Investeringsfond fra scenen.

Tidlige indsatser og forebyggelse er nøglen

Baggrunden for debatten var, at Alm. Brand Foreningen 1792 sammen med Den Sociale Investeringsfond har investeret 30 mio. kroner i fire kommuner for at flytte fokus fra den akutte og reaktive indsats, når et barn er endt i langvarigt og bekymrende skolefravær, til tidligere og mere forebyggende indsatser.

Derfor har Alm. Brand Foreningen 1792 valgt at engagere sig i området.

"I Alm. Brand Foreningen 1792 arbejder vi med fællesskab og forebyggelse. Når børn og unge får skolefravær, er der risiko for, at de mister fodfæstet i det væsentligste fællesskab, de har adgang til. Samtidig ved vi, at det har store konsekvenser for både den enkelte og på samfundsniveau, når man ikke afslutter 9. klassetrin," sagde Tue Klitgaard Christensen, direktør i Alm. Brand Foreningen 1792.

Et andet spørgsmål til salen lød:

Hvor mange har hørt børn eller familier sige, at de gerne ville have haft hjælp tidligere?

Også her var der en skov af hænder.

Det perspektiv gik igen hos flere af paneldeltagerne.

Klassekammeraterne bør orienteres

Fra Danske Skoleelever fortalte Madicken Luther om oplevelsen af, at klassekammerater pludselig kan forsvinde fra den ene dag til den anden:

"Man ville gerne kunne sende en besked om, at de er savnet. Det betyder noget at kunne det, men også at modtage sådan en sms. Når man ikke taler om det i klassen, kan man også sidde tilbage med følelsen af, at man har gjort noget forkert."

Hun pegede samtidig på, hvor vigtigt det er, at der er voksne, som skaber en ramme, der er værd at vende tilbage til, og at eleverne får tilstrækkelig information til at kunne være en del af løsningen.

Følelsen af at være forkert

Fra Børns Vilkår lød det:

"Det store problem er, at de ikke føler sig set. De føler, at det skal gå helt galt, før der bliver reageret," sagde vicedirektør Steffen Fjordside.

Mange af de børn, som henvender sig til BørneTelefonen, beskriver følelsen af at stå uden for skolefællesskabet og føle sig forkerte eller alene med deres udfordringer. 

Derfor handler løsningerne først og fremmest om at komme tidligere ind. Flere af deltagerne pegede på behovet for rådgivning til familier allerede ved de første tegn på skolefravær, bedre brug af data til at identificere risikoperioder og stærkere tværfaglige indsatser med blandt andet fraværskonsulenter og psykologer.

Samtidig blev der peget på behovet for læringsmiljøer, der i højere grad tager højde for børns forskellige behov.

Flere kommuner på venteliste

Interessen er stor. Fire kommuner er allerede med i programmet, der er finansieret af Alm. Brand Foreningen 1792 og Den Sociale Investeringsfond. Og syv kommuner står på venteliste.

Som Mette McPhail, kontorchef i KL, sagde fra scenen:

"Alle vil gerne løse bekymrende skolefravær, men der er brug for, at vi gør det sammen."

Det var også den erkendelse, der samlede dagens debat.

Vi ved, at problemet er stort. Vi ved, at familierne ønsker hjælp tidligere. Og vi ved, at ingen kan løse det alene.

Hvordan får vi flere børn og unge med i fritidsfællesskabet?

Fire indsigter fra Alm. Brand Foreningen 1792s debat på Folkemødet om børn og unges fritidsliv.

Hvad betyder fritidslivet egentlig for børn og unge?
Det spørgsmål blev stillet under teltdugen på Folkemødet til Alm. Brand Foreningen 1792s debat med afsæt i rapporten Adgang til fællesskaber – Kortlægning af fritidstilbud til børn og unge i Danmark.

For Kasper Holten, teaterchef for Det Kongelige Teater, var det operaen, der trak mere end fodboldbanen. Sophie Hæstorp Andersen, kultur- og hovedstadsordfører (S) gik til althorn og senere trompet. Jakob Sørensen, direktør i Dansk Kulturliv, begyndte til dans og lykkedes – efter eget udsagn – med at score sin kommende kone.

Det lyder måske som små anekdoter. Men de pegede alle i samme retning: Fritidslivet former børn og unge langt ud over selve aktiviteten og kan sætte spor, der rækker langt ind i voksenlivet.

1. Fritidslivet handler om relationer

En pointe fra Jakob Sørensen, direktør i Dansk Kulturliv, var, at mange fritidstilbud naturligt har fokus på en aktivitet eller disciplin, for eksempel at lære at spille et instrument eller dyrke en sport. Men trivsel er sjældent et mål i sig selv. Her ser han et stort potentiale.

Som Sophie Hæstorp Andersen beskrev potentialet for andre fællesskaber:

"Når jeg gik til noget, fik jeg et sæt venner. Jeg udvidede min omgangskreds og lærte mennesker at kende, som så mig på en ny måde."

Fritidslivet er derfor ikke kun et spørgsmål om aktiviteter. Det er også et spørgsmål om tilhørsforhold.

2. Ét fritidsfællesskab passer ikke til alle

Debatten understregede også betydningen af variation.

Nogle finder sig hjemme i idrætten. Andre i musikken, teatret, spejderlivet eller helt andre fællesskaber.

Netop derfor giver den nye kortlægning et vigtigt perspektiv. For første gang har vi et samlet billede af fritidslivet på tværs af idræt, kultur og idébestemte aktiviteter.

Hvis flere børn og unge skal finde et fællesskab, kræver det kendskab til, hvad der findes af forskellige fællesskaber at vælge imellem.

3. Ingen kan løfte opgaven alene

En af debattens tydeligste pointer var, at spørgsmålet om deltagelse i fritidslivet ikke kan reduceres til ét problem eller én løsning.

Hvis flere børn og unge skal finde vej ind i fritidsfællesskaber, kræver det et samspil mellem familier, skoler, kommuner, foreninger, kulturinstitutioner og civilsamfund.

Som Jakob Sørensen formulerede det, kan vi ikke tale om børns og unges deltagelse i fritidslivet uden også at tale om forældrene.

Adgangen til fritidsfællesskaber formes af forskellige bundlinjer og præmisser, som der blev formuleret i panelet. Derfor findes der heller ikke én enkelt løsning.

4. Flere børn skal have mulighed for at prøve forskellige fællesskaber

Flere i panelet pegede på, at nysgerrighed ofte opstår gennem erfaring.

Derfor blev der argumenteret for stærkere samarbejder mellem kommuner, foreninger, kulturinstitutioner og andre aktører, så flere børn får mulighed for at prøve forskellige aktiviteter af.

Jakob Sørensen fremhævede ønsket om kommunale partnerskaber i alle landets kommuner, hvor børn og unge får mulighed for at møde forskellige typer fritidstilbud og opdage nye interesser.

Hvis børn og unge skal finde det fællesskab, der passer til dem, kræver det først og fremmest, at de får mulighed for at møde det.

Fra kortlægning til handling

For Alm. Brand Foreningen 1792 er fritidskortlægningen ikke et mål i sig selv.

Den skal bruges som et fælles vidensgrundlag for dialog om, hvordan flere børn og unge kan få adgang til meningsfulde fællesskaber.

Med omkring 100 deltagere i teltet viste debatten, at interessen for børn og unges fritidsliv og adgang til fællesskaber er stor.

Og én erkendelse stod særligt klart tilbage efter dagens debat:

Hvordan får vi flere børn og unge med i fritidsfællesskabet?

Ikke gennem én løsning. Men gennem et tæt samspil mellem de mange aktører, der er med til at forme børn og unges fritidsliv – forældre, kommuner, skoler, foreninger, kulturinstitutioner og civilsamfund.

Det kræver, at børn og unge møder forskellige fællesskaber. At de får mulighed for at prøve dem af. Og at der er voksne omkring dem, som hjælper dem med at finde vej ind.

For fritidslivet handler ikke kun om det, børn og unge går til.
Det handler om de mennesker, de bliver til sammen med andre.

Hvad kræver det egentlig at indgå i et partnerskab?

Partnerskaber mellem fonde og civilsamfund bliver ofte fremhævet som en vej til større effekt og stærkere løsninger på komplekse samfundsudfordringer. Men hvad kræver det egentlig af de organisationer, der vælger at gå den vej?

Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da Alm. Brand Foreningen 1792, UNICEF Danmark og Impact Insider inviterede til debat på Folkemødet.

Debatten tog afsæt i tre forskellige partnerskaber, men på tværs af cases tegnede der sig særligt tre erkendelser.

Problemet kommer før organiseringen

Et af de stærkeste budskaber kom fra indsatsen Barndom uden Vold, der har indgået et partnerskab med Ole Kirks Fond.

Her var udgangspunktet ikke at skabe et partnerskab, men at forstå et problem. I arbejdet med at forebygge vold mod børn blev det hurtigt tydeligt, at udfordringen rækker på tværs af både familie, skole, sociale myndigheder, politi og civilsamfund. Mere end 180 fagpersoner blev involveret for at kvalificere forståelsen af problemet og pege på mulige løsninger.

Pointen var enkel: Problemet kom før organiseringen.

Først da problemets kompleksitet stod klart, blev det tydeligt, at ingen aktør kunne lykkes alene. Partnerskabet blev ikke et mål i sig selv, men en nødvendig konsekvens af den udfordring, man ønskede at løse.

Partnerskaber kræver adgang til maskinrummet

Et andet tema, der gik igen på tværs af debatten, var spørgsmålet om indsigt og tillid.

Partnerskaber forbindes ofte med tæt dialog og fælles ambitioner. Men med den tættere relation følger også en forventning om større gennemsigtighed. Her var uddelingschef i Alm. Brand Foreningen 1792, Laura Auken Larsens pointe, at man skal gøre sig klart, hvor langt ind i hinandens organisationer, man har lyst til at invitere den anden part. Men at et vist indblik i hinandens maskinrum vil være en konsekvens af et partnerskab.

Det betyder nemlig, at man får gensidig adgang til overvejelser, usikkerheder og hindringer på vejen, som man ikke nødvendigvis deler i et traditionelt bevillingsforhold. Det kan være sårbart, men blev samtidig fremhævet som en vigtig forudsætning for at opbygge tillid og skabe fælles læring.

Anne Bjerre fra Girl Talk nævnte betydningen af at tale om de svære ting tidligt – og vigtigheden af at være tydelige om roller, forventninger og spilleregler fra begyndelsen.

Partnerskaber kræver mere end penge

Den tredje erkendelse handlede om ressourcer.

Et partnerskab handler ikke kun om finansiering. Det kræver også tid og gode relationer ind i hinandens organisationer.

På tværs af de forskellige cases blev det fremhævet, at noget af det vigtigste arbejde ofte sker i starten af samarbejdet. Her bygges relationerne, forventningerne afstemmes, og parterne lærer hinandens virkelighed at kende.

Det kræver investeringer fra begge sider. Men netop den investering kan skabe den gensidige forståelse og læring, som gør det muligt at arbejde sammen om komplekse problemer over længere tid.

Partnerskabet er et redskab – ikke et mål

Måske var det i virkeligheden den vigtigste erkendelse fra debatten.

Partnerskabet er ikke målet i sig selv.

Det er et redskab, som giver mening, når problemet eller ambitionen er så kompleks, at et traditionelt samarbejde ikke er tilstrækkeligt. Når ingen af parterne kan lykkes alene. Og når løsningen kræver mere end finansiering – nemlig fælles læring, tæt dialog og en vilje til at investere i relationen og det fælles mål.

Hvad kan kommuner, fonde og civilsamfund hver især bidrage med for at få skabt en folkeskole med mere skoleglæde?

Under teltdugen på Den Sociale Scene var repræsentanter fra fonde, civilsamfund, private aktører og kommuner samlet for at udveksle erfaringer om, hvordan vi i fællesskab kan komme problemet med skolefravær til livs

Hvordan var din folkeskoletid, spurgte moderator Annemarie Zacho deltagerne om ved debattens start.

Mikrofonen gik på omgang, og alle seks paneldeltagere huskede folkeskolen som en god og harmonisk tid. En oplevelse, som alt for mange børn ikke kan genkende i dag, hvilket kalder på større fokus på inddragelse af børnene, mente Liv Fisker, programchef i Egmont Fonden.

”Når alle os, der gerne vil gøre noget godt på børnenes vegne, har haft en superfed skolegang, skal vi huske at spørge og inddrage dem, det hele handler om,” sagde hun.

Udover Liv Fisker, sad direktør, Tue Klitgaard Christensen, Lea Grey Haller, medstifter af Trivselsalliancen, Rikke Bay Haaber, chef for strategisk sundhed i PFA, Fatima Murkas, landsforperson i Ungdommens Røde Kors og Lone Jakobi, borgmester i Odder Kommune i panelet.

Netop inddragelse var et nøgleord for dagens debat – både i forhold til at inkludere børn og forældre, der står med problemet helt tæt på, men også at bruge forskellige aktørers input og perspektiver, når vi skal løse problemet.

Tue Klitgaard Christensen fremhævede Alm. Brand Foreningen 1792s samarbejde med Den Sociale Investeringsfond om forebyggelse af skolefravær som et eksempel på, at private midler kan være med til at løfte et hjørne af velfærdssamfundet. På kommunalt plan er man også blevet meget mere bevidst om, hvad private midler kan gøre for at forebygge skolefravær.

”Så snart det ender hos myndighed, er der tale om brandslukning. Derfor giver tendensen med at se mod private midler også mening på det her område,” sagde borgmester, Lone Jakobi.

Der var bred enighed på tværs af panelet om, at skolefravær nu udgør så stort et problem, at det ikke bare rammer den enkelte, men er blevet et samfundsproblem. Derfor er behovet for handling så meget desto mere presserende.

Det understregede Fatima Murkas på denne måde: Der er brug for handling, når man står et håbløst sted”.

Alm. Brand Foreningen 1792 har også medvirket i yderligere to debatter om skolefravær.

Formand for Skolelederforeningen om langvarigt skolefravær: ”Vi har higet efter at kunne agere på det her problem tidligere”

Et af årets helt store temaer på Folkemødet er skolefravær, og hvordan problemet kan løses. Den Sociale Investeringsfond satte Alm. Brand Foreningen 1792 og andre centrale aktører i stævne til en samtale om konkrete initiativer i investeringsprogrammet Sammen om mindre skolefravær, som Alm. Brand Foreningen 1792 og Den Sociale Investeringsfond lancerede i april.

Hvad sker der helt konkret i en kommune, når tilgangen til skolefravær skal flyttes fra brandslukning til forebyggelse? 

Det var temaet på Forsikring og Pensions scene på Folkemødet, hvor Den Sociale Investeringsfond havde inviteret til debat om de konkrete initiativer i Frederikssund, der er første kommune til at deltage i indsatsen Sammen om mindre skolefravær. 

Læs mere om Sammen om mindre skolefravær her.

Knap en tredjedel af eleverne i Frederikssund har et fravær på over 10%, hvilket ligger væsentligt over landsgennemsnittet, hvor det er hver femte. En kommune som Frederikssund har altså i høj grad brug for, at der bliver sat en prop i udviklingen. Målet med indsatsen i Frederikssund er i første omgang, at fraværet kommer på niveau med resten af landet, og at man kan måle en øget trivsel på børnene. Derudover skal man kunne se, at flere ressourcer fra specialområdet rykkes tilbage til almene område.

Det kræver nogle nye greb – og med det noget risikovillig kapital, sagde fondschef i Den Sociale Investeringsfond, Camilla Bjerre Damgaard.

”Skolefravær er et område, vi har vidst meget lidt om. For at kunne knække kurven er der behov for at afprøve nogle nye ting, for at se om det virker,” sagde hun. 

Fokus på forebyggelse har nu været i gang i Frederikssund i tre måneder, og konkret er man begyndt at lave løbende mikromålinger og indsamle data på skolerne, der skal bidrage til, at man på skoleplan kan lave nogle justeringer, som skal tage mistrivslen i opløbet. 

Der har også været et behov for at støtte forældrene, og her har man ansat 20 vejledere, der tilbyder 10 timers online støtte og vejledning til bekymrede forældre, som oplever, at deres barn udviser tegn på mistrivsel, som kan føre til bekymrende skolefravær. 

For at kunne forebygge fravær og opspore de første tegn på mistrivsel, er det essentielt at være så tæt på børnene som muligt. Og det har manglet, mener Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.

”Vi har higet efter at kunne agere på det her problem på et tidligere tidspunkt, men vi har manglet redskaber til at kunne træffe nogle beslutninger hurtigere. Det nye ved det her er, at indsatsen foregår på selve skolen, hvilket gør det nemmere at rykke hurtigt, når de første tegn viser sig,” sagde hun. 

Indsatsen i Frederikssund løber over fem år, og yderligere tre kommuner får mulighed for at være en del af indsatsen.  

Kom til debat om trivsel, skolefravær, fritidsfællesskaber og samarbejdet mellem fonde og civilsamfund 

Alm. Brand Foreningen 1792 inviterer til to debatter på Operate's scene midt i Allinge og medvirker derudover i tre debatter med aktører fra civilsamfundet, forskningsverdenen, fonde og den offentlige sektor. 

Fælles for debatterne er ønsket om at finde løsninger på nogle af de udfordringer, der præger børn og unges hverdag, og at skabe bedre muligheder for, at flere kan deltage i fællesskaber og opnå bedre trivsel.

Debatterne samler politikere, forskere, praktikere og civilsamfundsaktører om nogle af de udfordringer, som både kommunerne og civilsamfundet står overfor: Hvordan forebygger vi skolefravær? Hvordan sikrer vi, at flere børn og unge bliver en del af stærke fællesskaber? Og hvordan skaber vi de partnerskaber, der kan omsætte gode ambitioner til varige forandringer?

Foto: Martin Thaulow 

Torsdag 11. juni

Hvordan får vi flere børn og unge med i fritidsfællesskabet? / 14-14.45 / Operates Scene (F34)

Arrangeret af Alm. Brand Foreningen sammen med Dansk Kulturliv.

Børn er forskellige – og det er deres fritidsinteresser også. For første gang har vi nu et samlet overblik over, hvordan børn og unges adgang til fritidsaktiviteter ser ud. 

Kortlægningen af fritidstilbud i Danmark, som Alm. Brand Foreningen 1792 står bag, giver et unikt, fælles vidensgrundlag for at forstå, hvor mulighederne er og ikke er.

I panelet sidder direktør Tue Klitgaard Christensen, uddelingschef Laura Auken Larsen, direktør i Dansk Kulturliv Jakob Sørensen, kulturordfører i Socialdemokratiet, Sophie Hæstorp Andersen, teaterchef på Det Kongelige Teater Kasper Holten og udviklingschef i DIF og tidl. medlem af Trivselskommissionen Karin Ingemann.

Stigende skolefravær: Hvordan investerer vi bedst i trivsel? / 16.30-17.10 / F&P's Scene (G5)

Denne debat dykker ned i investeringen bag "Sammen om mindre skolefravær" og indsatserne i Frederikssund Kommune.

Indsatsen finansieres som en social effektinvestering, hvor gode resultater både skaber værdi for børnene, samtidig med at en del af investeringen skaber et større økonomisk råderum i kommunen.

Hvordan kan investeringer, privat kapital og nye finansieringsformer spille en større rolle i udviklingen af fremtidens velfærd og være en del af svaret på en af de helt store samfundsudfordringer?

Fra Alm. Brand Foreningen 1792 er direktør, Tue Klitgaard Christensen, på scenen.

Fredag 12. juni

Kan vi investere os ud af skolefravær? / 11-11.45 / Operates Scene (F34)

Arrangeret af Alm. Brand Foreningen 1792 sammen med Den Sociale Investeringsfond

Bekymrende skolefravær er et stigende problem, og hvis kurven for skolefravær skal knækkes, er der behov for at sætte tidligere ind og fokusere på forebyggelse.

Men hvad skal der til? Hvem har ansvaret? Hvorfor sker det ikke allerede? Og hvordan kan en helt ny investering bestående af private og offentlige midler hjælpe med at sikre, at vi i fremtiden oplever færre børn, der ufrivilligt siver fra skolen?

Direktør Tue Klitgaard Christensen er med på scenen, når politikere, fonde, kommuner, private aktører og Danske Skoleelever vil diskutere, hvad de ser som løsninger til at knække den stigende kurve for skolefravær, der i øjeblikket truer skolefællesskabet.

Steffen Fjordside, vicedirektør i Børns Vilkår, og Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i Den Sociale Investeringsfond, sidder også i panelet.

Fra fravær til skoleglæde - hvor skal vi sætte ind? / 15-15.45 / Den Sociale Scene (A33)

Direktør, Tue Klitgaard Christensen, deltager i denne session om skolefravær, hvor fokus er på fremme af skoleglæde og trivsel.

Her samles perspektiver fra børn og unge, forældre, kommuner, fonde og beslutningstagere og stiller skarpt på:

•    Hvad oplever børn og unge selv, når mistrivsel bliver til fravær?
•    Hvordan kan nye løsninger og kreative veje tilbage i trivsel fremmes?
•    Hvem kan spille en rolle - og hvordan de får plads?

Dilemmaer i partnerskaber mellem fonde og civilsamfund / 16-16.50 / OakDenmark Augustinus Nordjyllandsfonden (F8)

Hvordan opbygger man tillid i partnerskaber mellem fonde og civilsamfundsorganisationer? 

Partnerskaberne er typisk kendetegnet ved tæt samarbejde, støtte til kapacitetsopbygning og fleksibilitet i målsætninger og indsatser. Men balancen kan være udfordrende: Hvordan undgår man, at relationen bliver for personafhængig? Og er det muligt at skabe et reelt ligeværdigt partnerskab, når den ene part har økonomisk magt? 

Tre forskellige partnerskaber deler deres erfaringer med både udfordringer og muligheder i arbejdet med at bygge meningsfulde samarbejder. Fra Alm. Brand Foreningen 1792 deltager uddelingschef, Laura Auken Larsen.